Klik her og se mit Fotogalleri  

 

Januar 2012
Er ved at få bygget et helt lille ordforråd: Nej, ja, gitte, mam, mig mere, hej hej, ba (far), det-det, brum, mormo og ellers en masse volapyk for munden står ikke stille på mig.

 Jeg elsker at fjolle med Josefine og danse med hende og bare være der hvor hun er. Og når vi høre musik, så er det med højt humør og jeg danser rundt og klapper og snurrer rundt og rundt… og rundt.

Jeg prøver at efterligne alt hvad Josefine gør – også at tage hendes højhælede askepot sko på, far var ikke lykkelig!

 

Jeg spiser selv med ske og gaffel – lidt griseri nogen gange syntes mor og far men man skal jo starte et sted. Og jeg bliver ganske sur hvis jeg ikke må spise min yoghurt selv!

  

Så kan jeg nå stikkontakterne, hvis jeg strækker mig så meget jeg kan – så bliver lyset ellers
slukket og tændt ligesom at det er drøn sjovt at trykke på toiletet – mange gange!

Jeg prøver da også lige at stikke stik (og andet smart) i stikkontakterne, men det er slut for
mor og far har kommet mig i forkant og ”forseglet” dem.

Jeg har også fundet ud af at komme op i sofaen ved egen hjælp,  nøj jeg var stolt. Mor og Josefine sad og tegnede ved spisebordet og mor havde godt set hvad jeg havde gang i. Men jeg fik lov og var så glad for endnu at have fundet ud af noget nyt.

Jeg laver jo en del narrestreger og får mange: ”Nej, Christoffer” – nogle gange er det træls og jeg bliver irreteret andre gange ligger jeg hovedet på skrå og prøver at charme mor/far glad igen!

 

 

December 2011

Nytårsaften holdt jeg mig vågen til kl 20.45 (stort af mig når jeg normalt går død inden kl er 19.30) Jeg hyggede mig og var overhovedet ikke bange for bordbomber og nytårsknald. Mere – bang – tak. Jeg vågnede lige 20 min inde i 2012 og var lige vågen 1 times tid og undrede mig over alle de knald der løs.

  

Også blev det juleferie.
Lillejuleaften var det julehygge hos mormor og morfar og vi dansede om juletræet og pakkede
lidt gaver op. Juleaftensdag havde jeg lidt feber og fik ikke sovet så længe til middag, men
blev mere og mere sløj hen på eftermiddagen og lå og sov lidt i mors og fars seng også.
Juleaften hos farmor og farfar sad jeg bare og hang hos enten min mor eller far.
Jeg havde høj feber og ingen appetit. Så kl 19.15 var jeg putteklar og sov hele aftenen
i farmors gæsteseng. Øv ØV øv.
Juledag var feberen væk men jeg var lidt slatten, men fik sovet en god lang middagslur og fik lidt appetit igen.

2. juledag skulle vi til julefrokost på Hørby færgekro – jeg sov til kl 8.30 så jeg var bare frisk og klar til sjov og ballade. Bagefter var vi hos mormor og morfar, hvor jeg rigtig hyggede og legede samt fik lokket Moster Lone og Susanne til at danse om juletræet nu jeg ikke nåede det juleaften. Mellem jul og nytår var vi til juletræs fest – jeg kom til 2. Halvleg efter jeg havde sovet min middagslur. Jeg var meget imponeret af det store juletræ og kiggede lidt på ham i det røde tøj med det hvide skæg. Men jeg gad ikke holde ham i hånden!.

 

December måned er jo også fuld af masser af oplevelser:

I starte af december var der juletræsfest i dagplejen. Mor,far og Josefine var også inviteret og det var hyggeligt at danse rundt om juletræet og spise masser af æbleskiver bagefter. Jeg blev også passet af mormor og morfar en dag fordi mor,far og Josefine skulle i tivoli (tænk de ville ikke have mig med – sagde jeg var for lille til at se jule-ramasjang –pjat med dem) Medio december var vi til 18 års fødsesdag – det var også sjovt og jeg legede med Marcus og de andre børn indtil jeg blev træt og sov i
min barnevogn.
Inden jul gik turen også til Ro’s torv hvor jeg juleshoppede med mor, mens
far og Josefine så Hr-skæg.  Det klarede jeg også fint – især fordi jeg fik lov at lege med en af de julegaver jeg skulle have i julegave (en toystory telefon!).

Den sidste uge inden juleferien var det lige 1 uge i gæstedagpleje hos min moster Sanne – det var jeg helt klar på. Afsted og ind til Moster Sanne og jeg havde da slet ikke tid til at sige farvel til mor og Josefine.

   

Jeg piller ved alt – og åbner alle skabe og skuffer hvis jeg kan komme af sted med det.
Og jeg er jo ekstrem hjælpsom også – når mor kommer med en bunke tøj så ved jeg godt at hun er på vej til vaskemaskinen, så løber jeg i forvejen og åbner lågen, trykker på maskinen og hiver
sæbeskuffen ud og peger på det skab hvor vaskepulveret står. Jeg vil også meget gerne hjælpe med at tørre støv af og pudse vinduer
(og rense toilettet men det er strengt forbudt siger mor)
Men det allerbedst er at feje og støvsuge. Hvis det stod til mig, så støvsugede vi hver eneste dag og helst mange gange om dagen.

  

December måned er lig med hygge, pakker og juleknas. Pakke kalender er jeg stadig lidt for lille til at forstå noget som helst af. Men sjovt var det da, at der hang pakke og dinglede hver morgen – men
som oftes måtte Josefine da gerne pakke op - og jeg blev lige så glad for et par strømper som et stykke legetøj. Alt kan jo kastes og testes om det kan hoppe eller køre!

 Nisserne sagde mig nu heller ikke så meget – men lyset. Altså det er nu det bedste. Lys lys LYS.

 

November 2011:

Jeg kan godt sige ”mormo” (mormor) og ”gi-gi” (gitte) 
 

Her sidst i november nyder jeg virkelig denne snart-juletid for jeg elsker lys.
Jeg siger ”lys-lys” og bliver eldevild når det elektriske lys tændes eller hvis vi tænder levende lys.

Jeg var med til at pynte op til jul sammen med mor og Josefine og gik og sagde ”ajj” hele tiden.

 

Jeg har kunnet gå en måneds tid nu – men hos dagplejen ville jeg kun gå selv, når vi var i legestuen. Men nu går jeg også hjemme hos dagplejen. Det er alt andet lige lettere at komme rundt selv :-)

 

Jeg elsker altså min søster meget højt og går efter hende og fjoller med hende især når vi hører musik.

 

Fik efter et par uger appetitten godt igen og begyndte igen at sige mam-mam ofte!

Men jeg bliver også MEGET sur ,hvis jeg ikke lige får det som jeg vil have det. Så tuder jeg og  vender ryggen til min mor og far.

Endnu et par kindtænder er kommet – så jeg kan rigtig tygge

 

Så skulle jeg lige have en omgang sygdom med hoste, opkast og diarre – øv øv. Men jeg var rustet til det – har spist og sagt mam mam konstant i 2 uger hver gang jeg nærmer mig køkkenet eller en stol.
Nu var det åbenbart nok og jeg havde absolut ingen appetetit. Så jeg tog lige et par
uger med en lille appetit. Men derfor kan man stadig være fræk og kaste lidt med sine ting og pille
ved mors, fars og Josefines ting selvom det siger NEJ.

Jeg er god til at kaste med mine bolde og lege med mine biler og sige ”brum brum” og siger også
”muh” – efterligner gerne hvad vi andre (og især ) hvad Josefine gør.

 

 Oktober 2011:
Når man er lige ved at runde de 15 måneder skal man lige en tur ud og vaccineres. Bare et enkelt stik – Josefine var med fordi hun lige skulle have tjekket sine øre. Så blev det min tur og jeg blev stukket. Så lidt vredt på sygeplejesken, men sagde ellers ikke en lyd. Stor og sej dreng syntes I, ikke?

 

Også skete det – jeg gik 5-6 skridt helt alene. Det var oppe hos mormor og morfar, hvor jeg legede med morfar og helt glemte at jeg plejer at holde i hånd. Herefter gik der lige en uges tid også
havde jeg ligesom luret fidusen i selv at kunne komme rundt.

 

Så havde jeg lige en uge i gæstedagpleje hos Moster Sanne igen. Jeg var lidt ked af ,at Josefine ikke skulle med ind og lege. Men når mor og Josefine var kørt så var jeg glad og kunne jo gå selv rundt hos Moster Sanne – så dejligt.

 

Jeg er jo en lille ude-dreng – og ved udmærket godt at når flyverdragten tages frem så skal jeg UD. Og det skal være NU!.

 

Siger ”bah” (far) og ”mama” (mad )– meget tydeligt og meget tit.

 

Så skulle jeg lige have et par dage med feber – så røg appetitten og jeg blev lidt en hængemule. Men der kom altså også lige 4 stk hjørnetænder, så der var nok en grund til det.

 

 Det er skønt at oktobervejret er godt – for jeg ELSKER min sandkasse (som faktisk er Josefines men som hun gladeligt deler med mig). Jeg er så glad for sand at jeg dypper ansigtet i det……..bvadrr.

Jeg er fuldstændig klar over ,hvad man bruger en gaffel, kniv, krus, ske, børste Osv. Til) også elsker jeg stadig at give ”møser” – mange ”møser”

 

 

September 2011

Jeg har været en uge i gæstedagpleje hos Moster Sanne – skønt. Her fik jeg min morgensøvn som jeg stadig godt kan bruge.

I slutningen af september tog vi en hyggetur til ZOO i kbh. Det var sjovt at se alle de dyr.

 

Så peger jeg med alt med min pegefinger og forlanger at få at vide hvad der sker.

Jeg ”snakker” meget og observerer og suger til mig kan I tro. Jeg går ikke selv endnu – skal have en hånd at holde i også vil jeg gerne gå. Samt bare der er noget at støtte mig til.

 

 Ja så blev jeg uafhængig af min mor – nu besluttede hun(og far) at det var slut med godnat tår.
Så far tog lige 2 nætter med mig i sengen hvor jeg savnede mor lidt. Men hun lå på sofaen i god afstand, så jeg ikke blev fristet unødigt.

 

  


August 2011
Jeg kan sige ”arhh” (når jeg har drukket og det smager godt), samt ”ejj” og ”heej”

Jeg får en del buler, når man bare skal rejse sig op ad alting og ikke altid lige kan holde
balancen. Men bare jeg står og holder i sofabodet, så kan jeg godt gå lidt frem og tilbage selv.
Også er jeg jo bare blevet en flot dreng – fik klippet alle mine krøller af hos frisøren.
Jeg sad helt stille og var meget betaget af frisørens flotte lange blonde hår.

Jeg har fået et godt gen – nemlig ”pille-genet” – fjernsynsbordet og fars vinflasker er lige i Christoffer- højde.


Jeg kan godt lide kaffe – det tror jeg da, jeg vil i hvert fald også have ”Kaffe” af en kop når far drikker sin kaffe.

Jeg har været til 1 års undersøgelse – vejer 11,5 kg og måler 81 cm og er bare en stor fin dreng. Jeg skulle vaccineres og endda 2 stik. Mor og far var forberedt på det store hyl. Men det var ikke meget lyd jeg gav – er lidt sej jo! Lægen sagde noget meget fornuftigt: ”store drenge forventes oftes at kunne meget mere end hvad der er alder-svarende netop pga. af deres fysiske størrelse. Men de har bare lidt sværer ved det hele, pga. at de skal bruge endnu flere kræfter". Jeg kravler dog afsted – men går endnu ikke selv.


Kan nu gå med støtte fra kun en hjælpende hånd – og går rigtig stærkt så det er bare med at følge med. Er en rigtig lille pilfingre og nysgerrig og vil have fat i alt!

Ynglingssted: Josefines værelse – ynglingslegetøj (undskyld far!) Josefines lyserøde prinsessecomputer og hendes komfur. Det er dejlig at jeg har fået så meget legetøj – men min søsters legetøj er godt nok også interessant J Men bare rolig far - jeg kan da også godt lide at lege med biler og køre dem hen af gulvet.

 

Jeg nyder virkelig at det er sommer og jeg kan komme ud – så tosser jeg rundt på bare tærer og herser med min mor, så hun går med mig rundt i haven. Stampe bliver kældet og lavendler bliver spist! Sæt mig på græsset og jeg spiser kløver! Jeg gynger med Josefine og kører med alle mine køretøjer. Men det aller ALLER bedste er, når morfar kommer ned og slår græs – så vil jeg allerhelst side hos ham hele tiden mens han slår græsset. Og ellers skal jeg stå og kigge på ham og holde øje med ham. Min morfar og et køretøj der larmer: det er bare lykken.     
                       

 

Juli 2011

Så blev da også min 1 års fødselsdag – en dejlig solskinsdag hvor Josefine kom ind med gaver, da hun vågnede. Derefter hyggede vi om formiddagen og mormor passede mig også lidt så mor og far lige kunne få sat borde op og bagt lidt boller til alle gæsterne kom om eftermiddagen. Jeg fik mange gaver – men gavebåndet var nu mest interessant. Ikke engang Josefine havde tid til at hjælpe med at pakke op, for hun legede med de store børn. Jeg var rundt  hos mange af mine gæster og bestemt ikke bange eller utryg ved nogen af dem(mange fik "Møsser" og knusere) Jeg spiste meget melon og en is – lagkagen og bollerne måtte gæsterne godt beholde for dem selv. Da gæsterne var gået hjem sov jeg lige en god times tid ,for jeg havde ikke sove så meget i løbet af dagen også fik jeg min ynglingsret: pasta med mors kødsauce….mmmums så blev der spist. EN rigtig dejlig dag at blive fejret på af alle mine kære – og tusind tak for alle de fine gaver.

 

 Julimåned betyder også sommerferie – far og Josefine startede ferie sammen med mig – jeg var dog lige et par dage oppe hos Gitte i dagplejen den første uge af ferien. Men da mor så fik ferie ugen efter, så var det også for alvor ferie for mig. Så kunne jeg da godt nogle dage sove lidt længe (til kl 8). Vi var 6 dage i Jylland (Sea West ved Nymindegab). Det var en dejlig tur, hvor mor og far regnede med at jeg gad da godt sove lidt på vejen frem og tilbage. Ja lidt – men ikke meget. Men jeg tog køreturen pænt. Vi boede i et feriehus og kunne lige gå en tur i subtropisk badeland hver dag – jeg er total vandhund og kastede mig ud i vandet og skreg af glæde. Efter en times tid kom jeg så op også var jeg bare også træt og kunne godt tage 2-3 timers søvn i klappevognen i den friske jyske luft. Der var også indendørs legeland og en stor legeplads udenfor. Så der blev bare leget igennem de 6 dage. Vi var i Odense Zoo på vej til Jylland og en af dagene var vi også i Legoland – begge dele var sjovt syntes jeg. Efter 6 dage syntes jeg det var ok at skulle hjem – jeg var i hvert fald eldevild over at komme hjem til mit hus og min gåvogn.

  

Jeg rejser mig op af alt nu jeg har fundet fidusen – men jeg kan ikke lige styre at jeg ikke bare kan gå uden at der er nogen der holder i mig. Hvis jeg er ved at falde så lukker jeg bare øjnene - for jeg ved godt at lige om lidt så går det galt!

 

Siger nu mam-mam – og bruger det tit når jeg vil have opmærksomhed – ”snakker” rigtig meget og laver mange sjove lyde.

 

Ultimo juli rejser jeg mig da lige op i min seng og går rundt langs kanten – nogen gange glemmer jeg at holde fast også vælter jeg. Men falder heldigvis blødt. Blødt er det altså ikke at falde ud af min mors og fars seng skal jeg lige hilse at sige. En nat vågnede mor ved, at jeg tudede og lå med overkrop ud over sengekantet og mor nåede lige at hive fat i mine ben. (hun sætter for fremtiden sengebordet helt ind til sengen!) EN anden dag var mor stået op og far var ikke den hurtigste så jeg stod SELV ud af mine forældres seng – bang – av!

 

Ja motorikken går faktisk også fremad – nu kan jeg bøje mig fremover så langt at jeg kan smide mig på maven og derefter komme op på alle 4 også sætte mig op på numsen igen.
Nu har jeg da også fundet ud af at sætte mig op i barnevognen – jeg kravler ikke endnu. Kun i søvne!

 

Jeg er glad når jeg bliver afleveret i dagplejen – det gør altså også mor glad. Så tager hun gerne turen til Svebølle hver dag når bare hun har en glad dreng, der er med på at opleve uden sin mor.
Men jeg syntes godt nok det er hård at blive vækket om morgenen – jeg kan næsten ikke få mine små øjne op

 

Nr 4 tand i undermunden er kommet frem – så status på tænder er 4 i undermund og 2 i overmund.



Juni 2011

Medio Juni fandt jeg så  lige ud af at sætte mig op fra liggende stilling. Jeg syntes endelig, at det er sjovt at rulle fra mave til ryggen. Og når jeg ligger i mine forældres seng, så tumler jeg rundt og fjoller.

 Og ved I hvad jeg kan – knap 11 måneder også suger jeg lige fra sugerør. Jeg er (som jeg faktisk har
været det meste af mine 11 måneders levetid) en meget glad dreng.

 

Min ynglingssang har jo lige fra jeg var lille været ”Lille Peter edderkop” jeg ”synger” med og laver edderkoppespind med fingrene. Når mine kære kommer hjem eller ind i det rum jeg sidder, lyder det som om jeg siger ”haaj”  eller ”aaaj” – i hvert fald er jeg meget hengiven og glad når jeg ser dem jeg holder allermest af.

 

Juni måned betyder så også lige opstart på dagplejen – en turbu start da vi jo lige har helligdage, lukkedag og sommerlanddag (hvor de små ikke skal med). Mor og far havde regnet med, at jeg gik da total godvilligt med til at skulle i dagpleje meeeen ikke helt så let gik det i starten. De første par dage ville jeg da gerne afleveres (mor var selvfølgelig der hele tiden den første dag) men når mor så var gået blev jeg ked af det efter en halv times tid, og var helt opløst af gråd da mor hentede mig efter 1 time. Efter en 4-5 dage gik det bedre. Vi skulle have taget foto i legestuen og det klarede jeg da super og det blev nogen super gode billeder – men her til at starte med syntes jeg ikke, at det er super sjovt i legestuen, når jeg bare kan sidde og kigge på og ikke rigtig komme af sted og lege med de andre.

1. gang jeg spiste frokost hos dagplejen spiste jeg lige 6 kvarte – det har jeg så aldrig gjort hjemme før!

Men efter 14 dage i dagplejen, så går det helt fint – nu brokker jeg mig så lidt, når mor går fordi nu har jeg jo ligesom lugtet lunten, at hun ikke lige kommer tilbage igen. Men så bliver jeg hentet tidligt af min mormor, så jeg lider bestemt ikke nogen overlast. Nogle dag er Josefine også med op og aflevere mig.

Vi har fundet ud af at jeg føler mig tryg når jeg får lov at sove med min Bamse bog – så hører jeg ”Hokus pokus – luk øjnene i….”  og falder så hurtigt i søvn. Jeg tænder selv for musikken og man kan så nogen gange høre når jeg er vågnet igen så skal jeg lige høre min Bamse-sang.

 

 
Kan sige ba-ba-ba og va-va-va og smække med tungen. Er jo en god lille dreng og kan give ting og tage imod dem igen. Det vidste jeg mor en morgen, da vi lå i sengen. Jeg gav hende fars mobiltelefon men mor var ikke lige med på ideen og fik den lige i hovedet og slog hul på læben – GODMORGEN mor.

 

Så blev det Roskilde dyrskue tid og det skulle jeg da også opleve for første gang i mit liv. Det var sjovt og jeg kiggede fascineret på det hele og alle de mennesker


Maj 2011
Her sidst i maj blev jeg lige forkølet med lidt feber og var meget pjevs, hvilke slet ikke ligner mig. Jeg græd en del hvilket mor og far jo slet ikke er vant til fra glade lille mig. Så spiste jeg jo ikke særlig meget og tabte da lige 1 kg på en uge. Oveni kom nr. 2 tand i overmunden!

 

Ultimo maj kan jeg altså stadig ikke kravle, men når jeg sidder og leger drejer jeg rundt på min bløde numse og jeg kan da også møve lidt frem på numsen.

 

Jeg ELSKER vaskemaskinen, telefonen og fjernbetjeningen – sådan! sæt mig da bare foran vaskemaskinen og jeg kan sidde der i rimelig lang tid og kigge fascineret på ”dyret”. Jeg kan også
sagtens hive tøj ned fra tørrestativet, når jeg sidder i min gåvogm-

 

Appetitten afhænger altså en del af hvad der bliver serveret vil jeg nok lige sige. Men jeg får da rørt mig, for jeg vil bare gå hele tiden og det er måske en smule anstrengende syntes mor og far, da de jo skal holde mig godt fast i begge hænder.

 

 Medio maj er 1. fortand lige ved at komme frem – det giver lidt rød numse men humøret er i top.

Jeg kan lave fake-hoste dvs. at når f.eks. Josefine hoster så gør jeg da også! SÅ har en eller anden (måske mor) lært mig at række tunge og det gør jeg flittigt. Jeg kan godt lide at puste – især når jeg ser lys som jeg er helt tosset med så puster jeg og vifter med arme og ben også skal vi kigge på lys (både lamper, levende lys – alt lys)

3. tand i undermunden er nu kommet frem - og jeg fræser afsted i min gåvogn. Afsted efter Josefine - ude på terassen på jagt efter mors blomster. Dørtrinene har jeg endnu ikke fundet ud af at kommet over(heldigvis!) så stor jeg og prøver at komme i kontakt med mor eller far så de kan hjælpe mig over. Jeg vil være med hvor det sker!


April 2011

Her sidst i april har benene godt nok fået fart på – jeg fik gåstolen ned fra loftet. De første par dage sad jeg lidt undrende og det var  mest 1 skridt frem og 3 tilbage. Så opdagede jeg mors blomster – så kunne jeg godt gå MANGE skridt frem. Og nu går det fint  for så kan jeg jo komme rundt og pille lidt ved alt det spændende. Jeg vil også meget gerne gå med støtte fra mor eller far – så kan jeg jo
nemlig helt selv bestemme, hvor vi går hen. Kontoret og Josefines værelse er virkelig et stort hit at komme ind i. Det er så meget at se (røre ved!)

 

Jeg har også besøgt min dagplejemor – det varer jo ikke så længe før det er de tider………det gik fint. Mor og Far kender hende jo godt - for det er nemlig Josefines dagplejemor. 1. juni er jeg klar til nye tider – mon mor også er det?!

 

Så er det ellers bare skønt med forår for så får jeg lov at komme ud i haven lidt – se til stampe (Josefines kanin) som jeg syntes er vældig spændende.
Jeg var jo også blevet meget glad for miv-piv. Som jeg tit kældede med (= hev i pelsen) og betragtede meget intens – så det var trist at hun måtte aflives og de første par dage så kiggede jeg undrende efter hende, der hvor hun plejede at ligge. Nu bliver jeg bare begejstret hvis jeg ser andre katte i haven eller

på min vej

.
Og jeg vil SÅ GERNE UD HELE TIDEN. Nu har jeg jo mærket den store verden – så luk mig ud så jeg kan spise græs!! Og gynge…og røre ved træer, blomster og buske og alt det andet spændende.......

   
 
 

Appetiten er fin – selvom nu også nr. 2 tand i undermunden er tittet frem spiser jeg lystigt – dog gider jeg kun at spise rugbrødsmadder, hvis jeg får dem med gaffel………ja ja alle kneb gælder. Jeg kan sagtens selv tage et stykke ostehaps fra bordet og putte i munden. Aftensmaden skal helst være det de andre spiser – det ser nemlig mere spændende ud end mit eget!

 

SÅ kom den – den første tand i undermunden. Så er man da lidt mere fræk og fuld af spillopper.
Det har så også givet gevinst og jeg kan da nu møve mig baglæns på maven – men tit er det med store
protester for jeg har stadig ikke helt set det smarte i at lægge på min dejlige runde mave! Så hellere op at stå - så viser jeg at jeg da godt kan tage et par skridt – når jeg lægger ned på ryggen vil jeg altså selv prøve at rejse mig bare ved mine mavemusklers kraft – og det er altså lidt svært endnu.

  Besøg af børnene fra mødregruppen.

Sundhedsplejersken har været og teste mig (Boelprøve) kunne jeg høre, se og gribe fat i ting etc. Ja Ja ja – da! det kunne jeg da sagtens og store smilere og charme fik hun også (hun skrev i min bog at jeg stortrives – og det gør jeg jo)
Godt 8 måneder gammel (vejet/målt 5/4-2011)er min vægt 10,3 kg og 75 cm. Jeg hang i en ble som en lyserød gris – det var altså lidt anstrengende men mon ikke det var mest hårdt for mor som skulle løfte mig!



Marts 2011

Stoffer-loffer kalder Josefine  mig – mor siger Hr. pilfinger. ALT hvad jeg kan få fat i skal jeg lige røre. Især når vi går ind på Josefines værelse og hendes fine kjoler hænger lige i Christoffer-højde.



Så har jeg lige opdaget at jeg har øer og hår – så skal jeg lige røre mig selv på højre øre nærmest hele tiden når jeg sidder og leger (hvis jeg ikke lige sutter på fingre!) Har også fundet ud af at jeg har noget sjovt noget mellem benene ……det bliver der også hevet en del i når jeg får tør numse.
Det med at ligge på maven er stadig noget opreklameret noget - men Mor og Josefine "mave-træner" med mig hver dag  got  jeg er vælfih glad for at sidde på min dejlige runde numse!



Jeg er en meget glad dreng der griner meget – og når jeg ikke lige bliver ”set” så skriger jeg bare så kan de høre mig kan I tro. Jeg er også begyndt at ryste på hovedet – både når jeg fjoller men også når jeg er træt og ligger og skal sove.
Nej – nej ............ikke sove. Men jo jo –  som oftest falder jeg hurtigt i søvn når jeg skal have en lur i min barnevogn.




I starten af marts var jeg lige forkølet en 10 dages tid – øv snot og lidt hoste men humøret er stadig helt i top. Jeg plejer jo at have en rimelig GOD appetit men lige hvor forkølelsen var værst spiste jeg ikke så meget.



Februar 2011
Jeg er super dygtig til at stå på mine ben nu. Vejer vel sådan ca. 9,5-10 kg….hmm og bruger str 80/86 i tøj…………..stor og dejlig dreng er jeg. Har spist min første rugbrødsmad – uhmm dejligt. Havregrød ----ahrr ikke et hit, men godt med frugtmos på glider det ned!
Mors babs om dagen – nej tak men om aftenen og natten: ja tak.
Jeg bider i alt ting så min ikke et par tænder snart dukker op – bolde er stort hit. Mor og far træner med mig fordi jeg GIDER BARE IKKE LIGGE PÅ MAVEN – men det skal jeg siger de – ÆV.

 Jeg har været en tur med mor nede og besøge hendes arbejde – hun skulle lige aftale, hvornår hun skulle i gang igen……………..imens hun talte med bosserne blev jeg passet af hendes søde kollegaer – det ville jeg da gerne, de var mægtig søde og mor fik en god aftale om opstart d 20. juni og en arbejdstid der hedder 8 til 15 hver dag – så det skal nok gå.(men der er heldigvis nogle dejlige måneder endnu – det vil vi nyde).

Min første ferie gik til lalandia –dejlig dejlig DEJLIGT. Jeg var god og tålmodig til at køre i bil – sov lidt og legede lidt. Nyt sted at sove og lege – jamen det er da helt fint. Badeland – fedt. Jeg plaskede og kiggede nysgerrigt på det hele. Brusebad – fint nok. Mange mennesker – også fint. Restaurant besøg også fint – bare jeg fik min grød, så kunne jeg da godt være lidt tålmodig så mor og far også fik lidt mad. Alt i alt så tog jeg da bare det hele som en stor dejlig oplevelse – og lad mig bare komme af sted igen.



6 måneder gammel og bare en glad dreng fuld af krudt og narrestreger - og jeg ELSKER bare at fjolle sammen med min storesøster.

Januar 2011
Jeg grovæder grød med frugtmos og masser af kartoffelmos med diverse grøntsager blandet i. Men bananmos – ADRR….det gider jeg ikke spise.

Jeg sidder rigtig godt selv nu (har dog stadig pudder omkring mig i tilfælde af fald!) og elsker at sidde og lege – især når Josefine leger med mig. Bliver ellevild når mors mobilos ringer – for så er det måske far. Vil også meget gerne have fat i fjernbetjeningen!!

Jeg er ekstrem huslig! Sidder i bærerselen hos mor og spræller og griner mens hun får ryddet lidt op (især hvis vi går forbi et spejl bliver jeg eldevild) – er også vildt glad for at sidde og lege i barnevognen ude i bryggerset eller gynge i sansegyngen, mens mor ordner vasketøj – meget praktisk syntes mor.

Jeg ser jo min mormor næsten hver dag – men alligevel bliver jeg jublende glad for at se hende hver eneste gang – også morfar er jeg meget glad for. Men jeg er nu også generelt stadig en meget glad dreng.

Grød er noget opreklameret noget – nu gider jeg da slet ikke spise det – ups tænkte min mor, hvordan skal man så brødføde sådan en lille grovæder kun med modermælk igen? Men efter en god uges tid gik jeg til den igen og spiser nu både grød og grøntsagsmos.

 

Som 5 måneder gammel stor dreng kan jeg  godt lide at række ud efter ting og mine kære med begge hænder samtidig. Jeg sidder nu rimeligt sikkert selv – men vælter dog også hvis man ikke lige er obs! på mig J Jeg kan stå på mine ben i 15-20 sekeunder af gangen – vældig skægt syntes jeg men det er det meste jo pt – vældig skægt.

Jeg kan også godt lide at ligge og tage fat i mine egne tæer - og hive mine strømper af og jeg ELSKER at komme i bad, så plasker jeg så det hele flyder med vand - skønt!

 

Når man nu er 5 måneder betyder dette  også 5 måneders undersøgelse og  vaccinationer. Avs Avs – men denne gang tudede jeg faktisk først ved nr. 2 stik og ikke særlig meget. SÅ det var helt fint – lægen fik da også inden hun skulle stikke min charmerende smil. Vægt 8200 g og 71 cm (3/1-2011)


December 2010

Alt jule hurlumhejet har jeg jo ikke rigtig forstået – men det var sjovt at se på nisser og andet tingeltangel. Juleaften og alle de andre julearrangementer klarede jeg til UG og holdt den kørende så jeg kunne opleve lidt ekstra.

  

Om dagen tager jeg en lang lur på 2-3 timer og så et par korte.  Nu det er så koldt så sover jeg inde i fars værksted – det er nu også godt nok. Og mor og far skal ikke bekymre sig over at gå lange tur i kulden, for jeg når næsten at falde i søvn inden jeg når ud over dørtærsklen.

 

– om natten er en anden sag. Der er jeg ikke den der overhovedet gider sove igennem. Nej tak – mad mad mad TIT tak og helst så tæt på mor HELE tiden - tak.

  

Jeg er jo en stille og rolig lille dreng – men tag ikke fejl af det. Jeg kan sagtens give min mening til kende og fortælle hvornår JEG har ligget længe nok på legetæppet mens Josefine får hjælp til at få tøj på og sat hår og alt det pigefnidder inden hun skal i børnehave! Eller når jeg vil opleve noget andet end sidde og lege.

 

Jeg kan godt lide at se miv-piv bevæge sig og få lov at ae hende – dog skal mor passe på at jeg ikke tager fat!

Endnu et mødregruppe tam tamh vor sundhedsplejersken fik masser af smiler og jeg lå og gjorde mig til da jeg skulle vejes og måles: vægt 8100 g og længde 68 cm (15/12-2010) – jeg følger min kurve

 

Barnedåb

Ja også blev jeg jo døbt – d. 4 december. Mor og far havde været en del nervøse for om jeg overhovedet kunne passe dåbskjolen (bruger str. 68/74) men det gik lige.

 

Præsten havde været nogle dage før og talt med mig(og mor og far selvfølgelig) ham kunne jeg godt lide, men jeg kan nu også lide alle der gider snakke og smile til mig.

Jeg blev døbt i Udby Kirke – til en dåbs/børne gudstjeneste med en god varighed på godt en halv time. Vi var 2 drenge der skulle døbes – det var min tur først og det klarede jeg til UG. Kun lige da mor lagde mig ned da jeg skulle have vand i håret, kiggede jeg lidt bebrejdende på hende. Ellers hyggede jeg mig bare og blev underholdt af min søde storesøster. Da vi var færdige og der skulle tages billeder, gad jeg ikke mere – så var det godt at komme over i ”pyramiden” og få dåbskjolen af – få lidt mad også lige sove en 3 timer, mens mine gæster guffede den store kinesiske buffet i sig (kan varmt anbefales fra Restaurant Vestersøen i Holbæk), islagkager fra hjemis og kransekage til kaffen.

Hele familien havde en dejlig DEJLIG dag og jeg fik mange dejlige gaver (som storesøster hjalp med at pakke op) – tusind tak for det.

 

Jeg griner meget og er meget kilden og jeg elsker min storesøster. Når jeg ligger på puslebordet og kan høre hun kommer løbende, så kører det hele på mig.

 

Jeg var ikke meget over 4 måneder, da mor forsøgte at give mig grød første gang – bvdrr det ville jeg til min mors overraskelse ikke have, jeg har ellers været super interesseret i alt hvad der bliver puttet i munden, når de andre sidder og spiser. Men mor blev ved og prøvede med nogle dages mellemrum og efter en 10 dage så fik jeg lyst også  kunne det bare ikke gå hurtigt nok med at få skovlet den grød indenbords. Samt drikke vand af et lille snapse-glas…uhmm

 

Så blev man da bare 4 måneder og kan du selv gribe og tage fat i mit legetøj – jeg kan også være vågen helt op til 1/12 til 2 timer af gangen.


November 2010

Til mødregruppe tam tam vejede jeg 7650 g og målte 67 cm (24/11-2010 – knap 4 måneder) – jeg nød at se på de andre ”babyer” og opvandt nogle nye lyde da jeg kom hjem J

3 ½ måned også kan man da bare vende fra mave til ryg for første gang – men det var nok mest i protest over at mor havde tilladt sig at ligge mig på maven for det er bestemt ikke mit hofmærke.

Jeg er også god til at gribe ud efter mit legetøj når jeg ligger på mit aktivitetstæppe samt er det bare super skønt at side op og lege med lidt støtte fra mor og far.

 

Ja, så blev det tid til min første vaccination af mange – 3 mdr gammel og skal allerede stikkes 2 gange. Av – jeg var så glad i venteværelse, men der gik så lang tid før vi kom til så jeg blev træt - også gad jeg altså ikke mere. Jeg græd med rigtig tåre for første gang, da jeg blev stukket og blev bare rigtig ked af det. Så var det godt at både mor og far var med til at trøste. Jeg fik lidt feber om natten og næste dag sov jeg 3 1/2 time formiddag og 3 ½ time eftermiddag!

 

Jeg sutter rigtigmeget på begge hænder og bliver så tosset hvis jeg ikke lige kan ramme munden.


 

Oktober 2010
Endnu en tur med mødregruppen, hvor de denne gang kom og besøgte mig. Jeg vejer 6,7 kg og måler 63 cm (27/10) og følger helt min kurve. Men jeg spiser jo også godt og ofte og sover også nogle gode lure om dagen. Jeg kan stadig bedst klare at holde mig vågen
1-1 ½ time så vil jeg altså gerne putte igen.



Jeg er blevet meget interesseret i fjernsynet og vil meget gerne dreje hovedet over mod det……………jeg vil da også hellere sidde op end bare ligge ned. Det er nu ikke altid jeg får lov at bestemme det selv!

                        

Jeg elsker at blive badet – især hvis Josefine hjælper. Jeg kan også godt lide at høre mig selv og kan godt lide at ”snakke”. En aften skulle jeg hjælpe med at putte Josefine, da farmand var til møde. Det endte i grin og fjolleri for Josefine og jeg grinede og grinede……..og grinede. Jeg kan nu også blive forskrækket og lave ”piv-mund” men det er nu ikke særlig tit.



September 2010

Godt 8 uger gammel har vi været på første besøg i mødregruppen. Der er 3 andre drenge og 1 pige. Jeg var en del vågen og sundhedsplejersken fik en smiler og lidt charme, da jeg skulle vejes og måles. Jeg er stadig bare fin og lækker. Vejer 5,9 kg og måler 60 cm.


Jeg elsker at ligge på mit puslebord og kigge op på min ederkoppe-uro. Jeg er begyndt at møve mit lidt frem og tilbage og skyde ryg. Jeg er god til at bruge sut og vil også gerne have sutteflaske. Det er mor og far glade for, så mor kan komme lidt ”ud” bare en lille smule. Jeg har også fundet ud af at sutte på min højre hånd.

 

Fars arbejde er også blevet besøgt sammen med mor og Josefine. Her blev jeg også beundret i stor stil.

 

Jeg griner en del, pludrer og arme og ben ”kører” på mig den time jeg nu er vågen ad gangen. Men jeg kan stadig kun klare at være vågen 1 times tid, så bliver jeg altså træt og sur og vil have mad og sove. Jeg er ved at få en god rytme med en kort morgensøvn, en lang formiddagssøvn og eftermiddagssøvn. Men jeg kan da også lave lidt fest og ballade nogle dage, hvis mor tror der går for meget rytme i det. Nattesøvn er ikke noget jeg giver min mor i stor stil. Jeg skal have noget MAD en del gange hver nat......man må jo vokse, ikke :-)

 

Jeg har haft en periode hvor jeg vågnede efter 5-10 min når jeg blev lagt i liften – det har jeg lagt lidt fra mig igen og gør det heldigvis ikke altid!

 

Så har mor og jeg besøgt hendes arbejde- Det gik  fint – jeg sov hele vejen til Svebølle hvor jeg vågnede op så jeg kunne beundres og nusses! Sov lidt på vej hjem, men var da vågen da mor skulle handle. Så var jeg altså også også smadret da jeg kom hjem og efter en tår mad, sov jeg lige 4 timer i træk.

 

Har været til 5 ugers undersøgelse. Det var lige i min formiddagssøvn så jeg var ikke helt tilfreds men heller ikke meget sur. Jeg vejede 5 kg og målte 58 cm og var ellers bare som jeg skulle være.



August 2010
25 dage gammel var sundhedsplejersken på sit 2. besøg – her var jeg straks mere glad for hende og hun fik da også et smil. Jeg vejer 4700 g og måler 56 cm – og det er altså også meget fint. Bruger str 56 i tøj og kan da også være i str. 62…………………er jeg en basse?

Om natten sover jeg ca. 3 timer også skal jeg have mad også sover jeg 1-2 timer ad gangen derefter.
Jeg sover og
spiser RIGTIG meget og mor, far og storesøster nyder når jeg endelig er rigtig vågen få gange om dagen.

J
osefine må gerne nusse og kysse mig – det er jeg helt ok med. Jeg tisser gerne på mine kære hvis jeg kan komme til det – de kan da bare lære at jeg da kan tisse ganske langt!

13 dage gammel havde jeg første besøg af sundhedsplejersken – jeg vejede 4200 g og målte 54 cm – så en vækst på  ½ kg må siges at være meget fint (jeg spiser jo også lige så tit jeg får lov!)  - men jeg viste da også lige sundhedsplejersken at jeg da havde temperament (og det havde mor da heller ikke set før)

10 dage gammel fik min mor en ordentlig ”smiler” og jeg har ligeså stille trænnet så her 1 måned gammel så smiler jeg rigtig meget til mor, far og Josefine. Jeg prøver da også og fortælle dem lidt og især mine edderkopper (uro over puslebordet) får smil og pludren i stor stil.

De første uger er gået rigtig godt syntes mine forældre. De siger, at jeg er en nem lille dreng der sover, spiser, skider og sover lidt mere! Det eneste der kan hidse mig op, er når jeg skal skiftes og ikke er ordentlig vågen.



Juli 2010:
Så skete det. Christoffer kom til verden 1 dag før termin d 31/7-2010. Fredag havde jeg plukveer som nev lidt ekstra og fredag aften kl 22.30 begyndte veerne. Vi kørte på sygehuset og var fremme kl 00.00 og kl 01.12 kom lillemand til verden med et skrig og resten af fostervand ud over farmand J en rigtig god fødsel og en dejlig lille dreng som de første par dage har sovet og spist godt og været veltilpas.

 

Ulrich tog hjem til Josefine ved  4 tiden lørdag morgen og kl 9 kom den stolte storesøster på besøg for første gang og var meget stolt og glad for sin lillebror. Da jeg havde det fint og Christoffer også havde det super tog vi hjem kl 14 hvor vi rigtig kunne nyde at være en Familie på 4.

 

Vægt: 3690 g - Højde: 53 cm

   

se flere billeder under fotogalleri



-------

Sidste planlagte jordemoder besøg d 28/7. Lillemand ligger stadig godt med hovedet nedad.
Vurderet til 3450 g. Har rigtig Mange plukveer men har det ellers fint. Har bare nydt de sidste ugers barsel i godt vejr og hygge med Josefine. Fået slappet af, gjort klar til en baby og lidt havearbejde er det også blevet til.

 

Har været til jordemoder – alt var fint. Vurderet vægt pt. 2800 g (Josefine blev vurderet til 2600 g på ca samme tidspunkt). God hjertelyd – jeg blev scannet for at være sikker på at lillemand lå som han skulle. Det gjorde han: hovedet nedad og sad godt fast – så nu kan vi bare vente og se hvornår han vil ud J

 

5. juli var første dag på barsel – SKØNT. Josefine og jeg skal gå hjemme og hygge os indtil lillebror vil ud J

 

Kan ikke være i andet fodtøj end klipklapper men syntes eller det faktisk går helt fint – også selvom det er varmt

 

Juni 2010

Har primo Juni været til tjek på sygehuset mhs. til det blodfortyndende medicin – alt ok.

Har begyndende væske i kroppen – især i det højre ben, men mest efter en dag på jobbet.

 

Har efter en dejlig uge i blokhus fået en del smerter i læn, højre balle og ben. Har måtte kapitulerer og gå tidligere hjem fra arbejde en del dage fordi det simpelt hen slider så meget. Man kalder mig andemor fordi jeg vralter af sted. Det er lidt træls da jeg jo gerne vil være aktiv til det sidste.

 

3. planlagte lægebesøg viste god hjertelyd hos lillemand som jo virker som om han
bare har det herligt – ligger stadig på tværs og hygger sig.

 

Ultimo juni er det som om at læn og balle har det en del bedre – eller måske har jeg bare lært at tage den med ro!

 

Godt jeg snart har barsel – har total klump fod pga. af væske efter nogle timer på jobbet.

 

Maj 2010
Ultimo maj var jeg til jordemoder - alt så fint ud. Lillemand vurderes til at veje ca
1400 g og der var god hjertelyd.

Her dog en del plukveer, så jeg skal måske tage den lidt med ro hvis jeg ikke vil sygemeldes – det forsøger jeg så J

 

Min egen vægt er nu en stigning på godt 12-13 kg!


Maven vokser - og gør havearbejdet lidt mere langsommeligt syntes jeg :-)

Lillemand er meget aktiv i maven og presser også godt på min blære i sær når jeg sidder på jobbet. Det betyder ture på toiletet ca. 1 gang i timen og det more mine kollegaer sig vældigt over!

 

Marts 2010
Vi har været til gennemscanning (d. 15/3-2010) - alt så fint ud. Baby vokser fint og er endda lidt større end gennemsnittet pt.


Jordemoderen er rimelig sikker i sin sag efter at have scannet - der ses tydeligt en tap, så det bliver en lille dreng.

 

 


Jeg mærker liv hver dag. Ulrich har også haft tålmodighed til at mærke det en enkel gang - men Josefine har endnu ikke helt kunne mærke lillebror, selvom hun gerne vil.

Jeg tager blodfortyndende medicin igen denne gang og har det ellers helt fint.

------------

Vi har termin d. 1. august. Da nakkefoldscanning var rigtig god, slap vi for moderkageprøve og ved derfor ikke denne gang om vi venter en dreng eller pige. (hvilket også er fuldkommen underordnet, bare det bliver en sund og rask lille størrelse)

 

Vi glæder os alle 3 MEGET til at få en lille baby :-)

 

Vi havde ingen forventninger om at det ville lykkes os at blive gravide endnu engang. Men vi havde da et håb og sørme om det
ikke lykkes på ganske naturlig vis :-)

 

 

 

 

Nyheder

 

Opdateringer »

13.01.2012

Christoffer er opdateret - bedre sent end aldrig!


05.08.2011
Christoffer er endelig opdateret - bekalger at der har varet  så lang tid imellem opdateringerne, men det er sommer og haven  der frister mere end computeren!

19.06.2011
Fotogalleri opdateret under
"7-8 mdr" samt 9-10 mdr"



09.05.2011
Christoffer er opdateret

10.04.2011
Fotogalleri opdateret


26.02.2011
"Christoffer" er opdateret

15.02.2011
Fotogalleri opdateret

 


15.01.2010
"Christoffer" er opdateret

05.11.2010
"Christoffer" er opdateret

15.10.2010
Fotogalleri opdateret


02.10.2010
"Christoffer" er opdateret

04.09.2010

Fotogalleri opdateret


31.8.2010

"Christoffer" er opdateret

14.08.2010

Fotogalleri opdateret

03.08.2010

Velkommen til Christoffer

07.07.2010

mere nyt om lillemand


23.05.2010

lidt nyt om lillemand

 

 

 

Velkommen til iver-ulle.dk