Velkommen til www.iver-ulle.dk
  Forside         Josefine   Baby på vej   Haven     Frække unger      Golf     Hvem er vi?     Links 

horizontal rule

 

 

 

 

Det første år      Det andet år    24-26 mdr      27-29 mdr        30-32 mdr     33-35 mdr     3 års fødselsdag

 

.

horizontal rule

19/3 kan godt lide at hjælpe med at lave mad

Fra 19/12-2009 til 19/3-2010
Marts 2010

Jeg har jo altid været god til at udfordrer mine forældre og det gør jeg da stadig af og til. Vi er IKKE
enige om alting jeg kan godt blive meget sur på mor og far nogen gange.

Nogen gange kan jeg ikke altid klare tingene selv – så siger jeg at ”det driller mig” og beder om hjælp.
Når der er noget jeg er begejstret for siger jeg tit: jeg elsker …..  f.eks. jeg elsker lilla, jeg elsker at tegne.

Mine 3 uger i gæstedagpleje hos Moster Sanne har været så dejlige. En af dagene var der kun mig hos
Moster Sanne og vi tog med bussen til Holbæk og hyggede. Tobias tog også med – det var sådan en dejlig
dag. Moster Sanne tog mig også med på besøg i børnehaven – det bliver spændende, når jeg skal  starte.

Mor, far og jeg har været på en forlænget weekend her i starten af marts til Hejlsminde badehotel. Vi
tog af sted fredag og gjorde holdt i Odense zoo. Det var bare super hyggeligt. Der var så mange søde dyr
især løverne og tigeren var jeg meget glad for at kigge på. Der var også en dejlig legeplads. Vi var fremme
i Hejlsminde sidst på eftermiddagen og nåede lige indenfor inden sneen væltede ned. Så smuttede vi i
badehotellets badeland og sad i den varme pool, mens sneen væltede ned uden for.
Resten af weekenden badede vi,  legede, shoppede lidt og rå-hyggede. En dejlig  - DEJLIG tur.

Jeg er rigtig god til at sove til middag indenfor – bedst er det hos dagplejen. Hjemme tager mor og jeg nogle
 ”ture” af og til, når jeg ikke gider sove til middag. Men mor vinder altid 9 ud af 10 gange – øv!

Februar 2010

Jeg er jo meget glad for at jeg skal være storesøster (så langt så godt tænke mor og far – bare det vare ved :-).
Jeg lytter og kysser mors mave. Når jeg syntes at baby skal have nogle af mine vingummier eller andet guf, så beder
jeg mor spise dem så baby også kan smage. Mor og Far har jo prøvet at forklare lidt om, hvordan babyen får mad
inde i mors mave.
Jeg syntes jo også, at jeg selv har en tyk mave – så jeg må da også have en baby i maven! Det leger jeg i hvert fald tit, at jeg har.
Jeg har da også spurgt far, om han har en baby i maven siden han har tyk mave………………….av far – du skal vidst have lidt
motion…………bare det snart bliver vejr til at spille golf :-)

 Jeg er dog lidt i tvivl, om det skal være en lillebror eller lillesøster. Den ene dag vil jeg have det ene – den anden dag det andet.
Jeg kommer også nogen gange til at sige, at jeg skal være storebror men det er altså også svært at hitte rede i! Men Baby må altså
gerne sove på mit værelse, sove i min seng, låne min barnevogn osv. Og hver gang vi er ude at handle, så vil jeg så gerne købe nogle ting
til babyen. Jo, jeg skal nok blive en god storesøster.

En dag kom jeg også hjem og fortalte at nu havde jeg altså fået en kæreste. Det var så Lukas (som jeg har gået i dagpleje med i 2 år) og for
 resten var det også Lauge og Emilio (fra dagplejen hos Moster Sanne).

Der er snart kun 1 måned til jeg skal i børnehave – men først nyder jeg lige 3 uger i gæstedagpleje hos moster Sanne. Her har Lukas og jeg sovet
til middag indenfor i Tobias’s seng, fordi vi snart skal i børnehave, og det har vi været rigtig gode til. Nu er Lukas startet i børnehave,
også kan jeg da bare selv sove til middag selv i Tobias’s seng :-)

Også kommer her lige flere sjove udtryk bl.a. er det meget vigtigt for mig at I forstår, at det altså ” er mor og jeg der bestemmer” og
 ” mor, vi to er pige, ikke?" Mor og jeg gider helle ikke have farmand med ud at handle hver weekend, for vi kan bedre shoppe uden ham.

Far er nu dejlig – men han stikker altså hvis han ikke barbere sig, også får han altså bare ikke kys af mig, basta. Jo, på panden og det
 er så det. Så kan du lære det, far………………

Mor og far syntes at tiden er ved at være til, at jeg skal bruge potten for alvor. Men altså – det kan jeg da også godt. En gang imellem
– men det er nu nemmere lige at gøre det i bleen, for så kan man jo lege samtidig! Jeg har dog præsteret selv at løbe ind på toilet, smide
 bukser og ble og sætte mit på toiletet og tisse…..man er jo en stor pige……………nogen gange.

Februar er nu også en dejlig måned, for der er det jo fastelavn. Jeg var helt sikker i min sag – jeg skulle bare være Pippi langstrømpe.
Men så fik jeg set, at man også kunne være snehvide og hende er jeg jo meget glad for – men nej. Jeg måtte altså bare være Pippi.
Vi havde fastelavn i legestuen og også på Æblevej med tøndeslagning. Sidste år turde jeg ikke være med på Æblevej, men det gjorde jeg i år.
 Jeg slog og slog til tønden og fik selvfølgelig en stor slikpose bagefter ligesom alle de andre børn.
Hjalte og Mads skulle også komme og fejre fastelavn. Men Hjalte blev desværre syg – så I første omgang så fik jeg selv en tønde (en
papkasse far havde tapet sammen) og så kunne jeg slå og slå……………og slå lige indtil jeg fik den slået i stykker.
Heldigvis blev Hjalte rask ugen efter og så kunne vi fejre fastelavn. Det var SÅ sjovt og vi legede rigtig godt bagefter. Drengene gad
 godt lege med mit legetøj – især madtingene, boldene og mit dukkehus var et hit. Bare de snart kommer og leger med mig igen.        


Januar 2010

Her sidst i januar fejrede vi mormors 70 års fødselsdag – vi var ude at bowle og det var rigtig sjovt. Jeg kunne
godt bowle lidt men syntes det var sjovest at lege med Mathilde, Frederik, Christian og Tobias. En dejlig aften og
jeg behøvede ikke at tænke på at skulle tidligt op næste morgen fordi jeg fik lov at få en fridag oppe hos mormor
og morfar.
____
Jeg har været en del fokuseret på babyer i maven her på det sidste, fordi kusine Louise skal have en baby.
Jeg har leget, at jeg også havde en baby i maven. Jeg spurgte forleden mor om hun også havde en baby
i maven fordi, jeg syntes hun var lidt tyk. (det skal siges at jeg altså også har spurgt min far om det samme!)
Men mor sagde bare at det bare for meget mad!
Men så en dag, da jeg kom hjem fra dagpleje, fortalte mor og far at mor altså havde en baby i maven
og jeg skal være storesøster til august :-)

Jeg prøver jo også at være et høflig lille pige. Så spørger jeg f.eks. mormor: "Hvad laver du om dagen, mormor?" eller jeg spørger
far: "hvad laver du på dit arbejde"!
Mor har jo allerede prøvet at miljøskade mig - så nogen gange når vi møder en lastbil, så spørger jeg:"er det din lastbil mor"
(her mener jeg jo om det er en lastbil fra mors arbejde!)
I kan også tro at mor og far får påskrevet når jeg skal i seng: "husk nu at lukke miv-piv ud", "husk nu at give Stribe mad" osv.
Hvis mor og far ikke lige svarer mig, når jeg spørger dem om noget f.eks. hvis jeg spørger om hvad de snakker om. Så siger
jeg: "hvad snakker I om, SPØRGER JEG" eller så siger jeg bare SVAR MIG!
De får altså også at vide når jeg er sur på dem. "Jeg er sur på dig, mor!".
Jeg har da også fundet ud af at hvis far siger nej, til noget jeg vil have. Så løber jeg da bare ind til mor, og spørger
hende om det samme!

Jeg har været til kontrol på sygehuset her i januar - jeg var super dygtig. Blev målt, vejet og målt om hovedet uden
at tude og talte da også lidt med lægen og sygeplejsken. (vægt: 14,2 - højde: 95,5). Jeg var bare fin og jeg har da
også kun haft 5 anfald det sidste halve års tid.

Jeg fortæller mange sjove historier, nogle gange nogen jeg selv har fundet på. Mor og far syntes også jeg siger nogle
skører ting. En dag sagde jeg at: "Mor, hvis du dør, så tuder jeg men så køber vi bare en ny mor! Så måtte mor lige
forsøge at forklare at så let var det altså ikke.

Julen er slut men derfor kan man stadig synge julesange - I kan tro at jeg synger "til julebal i nisseland" og mange
flere, andre sange bliver det nu også til.

December 2009

Nytårsaften blev fejret stille og roligt. VI spiste hos mormor og morfar og gik så derefter hjem og hyggede.
Far var ude og fyre nogle raketter af - jeg syntes de var rigtig flotte, men følte mig mest sikrer indenfor.
Far hade købt MANGE knaldperler til mig - og de var mægtig sjove. Jeg har vidst også nogle tilbage til
næste år :-)

Her mellem jul og nytår har mor og far sagt at nu skal jeg altså SELV falde i søvn i min seng UDEN
mor eller far er hos mig. Det kan jeg da også sagtens - bare jeg har Søs Fenger på CD'en og en
dukke at nusse med. Søs synger vuggeviser og i starten hørte jeg MANGE før jeg faldt i søvn, men
nu går det rigtig godt.

Mor har taget alle nisserne ned - det syntes jeg var træls, så mor måtte købe et par trolde jeg kunne
have på værelset istedet. Jeg var selv med far oppe på loftet og putte nisserne - så var det egentligt ok.
__________
 
D. 29/12 var jeg til Juletræsfest i Udbyforsamlingshus sammen med Mor, Mads, Hjalte, Faster Charlotte og
Farmor. Det var smadder sjovt og jeg turde godt sige goddag til julemanden og hans kone. Vi legede sanglege og
dansede om juletræet og fik godteposer.......uhm.
 
Jeg nyder juleferien og leger, leger og leger. Jeg vil helst bare være hjemme og lege. Men mor får mig "lokket"
med ud at handle lidt også. Jeg leger meget dagplejemor med alle mine dukker. Samt leger jeg, at jeg køre i bil til
Jylland. Så pakker jeg mine ting og stiller alle spisestuestolene på række, sætter dukkerne på stolene og "kører"
af sted.

D. 25/12 var det hygge og leg med alle julegaverne og derefter til julefrokost på Udbyvej. Det var også bare super
hyggeligt og jeg legede MEGET med Mathilde, Frederik og Tobias - dejligt at de gider lege med mig. Vi spillede også
pakkespil (det gjorde vi også juleaften) så jeg var i træning og er rigtig god til at slå 6ér :-)
 
Juleaften var det så de sidste pakker på pakkekalenderen der skulle ned - men Julemanden havde også lagt 2 STORE
pakker under juletræet. En løbecykel og et pippi dukkehus. Jeg legede og hyggede bare hele dagen - tog en god lur
(også sover jeg jo i øvrigt længe når jeg kan - jeg vågner først ca. kl. 8 her i fridagene).
Så kom juleaften endelig som blev holdt hos farmor og farfar. Hjalte og Mads + forældre, Olde, Irene og selvfølgelig
Onkel Morten var der også.
Vi spiste andeben i store mængder, legede og hyggede. Hvis Hjalte blev lidt for vild, så kom Mads bare og passede
på mig. Mandlen fandt jeg ikke - jeg tog kun 2 bidder af ris a la mande (jeg bryder mig ikke så meget om det og
risengrød i år!). Mens vi ventede på at de voksne fik ryddet op LØB os børn rundt om træet og fjollede. Så dansede
vi om juletræet - 12 sange nåede vi at danse og synge til - Puha det var lige 3-4 stykker for meget efter min mening.
Jeg ville så gerne have nogle gaver :-). Da det blev gavetid så syntes jeg det var vældigt sjovt at være med til at dele
gaverne ud - og få lov at hjælpe med at pakke dem op. Selvfølgelig også mine egne - og jeg fik mange. TUSIND TAK
FOR ALLE JULEGAVERNE.
Efter gaverne løb Hjalte og jeg ned på farmor og farfars soveværelse for at putte - det var bare sjov og ballade og
til sidst var det tid til at tage hjem.

Juleferien for mig begyndte d 23/12 hvor min farmand (det kalder jeg ham pt!) havde fri sammen med mig. Vi hyggede og
var en tur oppe hos Moster Sanne og aflevere julegaver. Om aftenen var det lillejuleaften hos mormor og morfar. Tobias og
Moster Lone var der også - og vi hyggede og pyntede juletræ. Det er jeg rimelig god til og kan godt lide det.
Jeg havde også øvet mig på vores eget juletræ derhjemme - det brugte mor og jeg meget tid på at pynte en dag efter
dagpleje/arbejde. Lillejuleaften fik jeg også en pakke af mormor og morfar. Det var min kravledukke som jeg havde ønsket mig
så MEGET. Nøj hvor blev jeg glad.

opdateret d. 04. april 2010